Alle familier er forskellige og har forskellige præmisser. Min har sin helt egen meget lange historie som jeg vil forsøge at gøre kort.

Jeg er vokset op i en familie med maaange børn – jeg har 5 søskende fordelt på to familier. Jeg kommer fra en skilsmisse familie hvor alle børn er meget meget forskellige.

Derfor har jeg også altid været meget fascineret af vores forskelligheder og de forskellige forudsætninger vi har for livet. Min storebror der var alene drenge barn i en flok fyldt med pige søstre, til min lillebror der var hos min mor hele tiden hvor vi kun kom hjem hver anden weekend. Det er noget af en flok man skal have til at fungere sammen. Det var ikke altid det lykkedes, og guderne skal vide hvor mange gange vi har været uvenner og har hadet hinanden og skændtes og sloges. – men er det ikke bare normalt for søskende? Det tænker jeg helt sikkert det er. Jeg har i hvert fald altid følt jeg har haft en normal familie.

Dog har min opvækst været lidt anerledes end mange andres var dengang i opsvinget. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var 7 år gammel. Min mor blev nemlig kæreste med en kvinde… Dengang i 1999 var det ikke så udbredt og det er noget som helt sikkert har sat sit præg på hvem jeg er som person. Mine forældres valg altså.

Begge mine forældre fandt dog sammen med hver deres fantastiske kone, og jeg har fået to søskende med i købet ved min far, og en hos min mor. Hvilket jo er helt fantastisk!!

Men hvordan får man så det til at blive godt? Det er jeg sikker på mine forældre har ligget søvnløse over mange nætter. Men ikke desto mindre er det lykkedes dem.

Nu hvor jeg selv er blevet mor til to skønne unger, tænker jeg da meget over, at det der søskende kærlighed ikke umiddelbart kommer helt af sig selv. Det er rigtig smart hvis man har gjort sig nogle overvejelser og hjælper dem lidt på vej. Det er muligvis nemmere for de søskende der er født af samme forældre, end for sammenbragte – bevares.

Udover at alle er forskellige så har jeg fået mig to brødre der tilfældigvis har diagnoser med sig. Det skal man også huske at regne ind i hele det her regnestykke af børn der skal fungere sammen. Det er der udfordringer ved, men det er også bare vilkår. Som barn tænkte jeg mest om min storebror, at det dog var træls han fik lov til alle de ting uden skæld ud. Eller hans irriterende ben der ikke kunne sidde stille når vi spiste aftensmad…
Jeg tænkte det heldigvis ikke som noget overskyggende i vores hverdag. Småting. Jeg var jo heller ikke den med diagnoserne…

Men alt i alt. Så kommer jeg fra en dejlig familie. Og jeg håber at kunne give mine børn meget af den værdi jeg har fået, med videre.

Hav en rigtig dejlig dag allesammen.